Klubtur til Skiarena 2011-12
Af: Karsten Frank
Ligesom sidste år arrangerer Aalborg Skiklub fælles klubture til Skiarena i Aarhus, hvor I får kvalificeret tekniktræning i alpinski.
På hjemmesiden www.skiarena.dk kan I læse mere om Skiarena og se en video. Arrangementet er for både unge og ældre.
Arrangementet består i, at vi skal stå på ski i to timer på de indendørs piste (læs: et bånd). Alle har 1 time på båndet (6*10 min.). Al fortæring er for egen regning. Praktisk tøj (eks. løbetøj eller lignende) anbefales.
Aalborg Skiklub har fået uddannet 2 instruktører, der skal undervise os i Aarhus. Skiarena sørger for ski, støvler og hjelm, men du må gerne medbringe egne støvler og hjelm, hvis du foretrækker det.
Der er reserveret følgende dage hos Skiarena:
· Mandag den 12. december 2011 (bindende tilmelding senest 2/12-2011)
· Tirsdag den 10. januar 2012 (bindende tilmelding senest 30/12-2011)
· Tirsdag den 31. januar 2012 (bindende tilmelding senest 23/1-2012)
· Mandag den 13. februar 2012 (bindende tilmelding senest 3/2-2012)
Alle dage er fra kl. 19-21 hos Skiarena, Holmstrupgårdvej 18, 8220 Brabrand.
Fælles transport i egne biler fra Foreningshuset, Ny Kærvej 2A, 9000 Aalborg med afgang kl. 17.15.
Fælles transport er som sagt i egne biler, så meld gerne ind om du kan køre (vi deles om brændstofudgiften), så vi fylder bilerne op.
Pris: kr. 150/person + ca. kr. 50 til benzin. Kontanter medbringes på dagen.
Bindende tilmelding til Karsten Frank på e-mail: karsten.frank@live.dk eller mobil: 40 13 00 13
Der kan maksimalt være 12 personer med på hver tur. Minimum deltagerantal pr. gang er 6 personer. Tilmelding efter først til mølle princippet.
Du er også velkommen til at kontakte Karsten Frank eller Tine Riis for flere informationer. Gå ikke glip at dette gode tilbud om at komme i form og øve teknik inden skiferien - det er supergod træning!
Hilsen bestyrelsen
14.11.2011