Udskriv siden

Rulleski 2011

Af: Jens Johansen

Rulleski er nu et nyt tilbud i Aalborg Skiklub. Vi har instruktører og udstyr er klar til dig!

Vi nærmere os nu afslutningen af rulleskisæsonen. Vi har i foråret og over sommeren trænet om onsdagen fra kl. 18.00 til 19.00, samt vi har forsøgt at rulle i weekenderne, hvor fokus har været på distance og mindre på teknik. Vejret har bestemt ikke været med os i denne sæson, hvilket jeg tror også har påvirket fremmødet. Foråret var helt forrygende og vi var flere gang ude for, at der ikke var flere ski til udlån, samt vi måtte bytte indbyrdes, så alle fik en tur på ski. Over sommeren var fremmødet ganske naturligt ikke stort. Der har været en lille fast gruppe, som har holdt fast og som efterhånden også har investeret i eget udstyr. Vær opmærksom på, at klubbens udstyr er rigtig godt opstarts udstyr, men når man når et vist niveau og har bestemt sig for stilart (klassisk ell. Skøjt), så er til tilrådeligt, at købe udstyr målrettet ens stilvalg.

Efteråret er kommet lidt sløvt i gang, hvorfor jeg i september måned prøver at omlægge træningstiderne.

Træningstider i september: tirsdag kl. 16.30 til 18.00 og torsdag kl. 16.30 til 18.00

Hvis det regner eller vejene er meget våde, er træning aflyst!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Efter september laves tirsdags træningen om, da den kommer i konflikt med skigymnastikken.

Træningstider i oktober: mandag kl. 16.30 til 18.00 og torsdag kl. 16.30 til 18.00

Efter oktober er det ikke hensigtsmæssigt at rulle længere, da vejene oftest er våde, men følg med på hjemmesiden, eller tilmeld jer maillisten og i vil modtage information omk. forlængelse af rulleskisæsonen. Maillisten tilmelder i jer på jbjo@sporty.dk

Når og hvis det bliver aktuelt med sne, så vil rulleski tilbuddet også gælde langrendstræning. Ifm. Foreningshuset, ligger der et meget stort fodbold anlæg og det er min tanke, at når der kommer sne, så vil jeg lave spor og vi vil have mulighed for at lave teknik træning, men den tid den glæde J Husk at kigge på hjemmesiden når sneen kommer og tilmeld jer maillisten.

Rulleski er for alle…… Den rutinerede, nybegynderen, ”tonseren” og ”hyggemotionisten” alle kan være med og alle er sikrede, at få opfyldt netop deres behov. Rulleski er fantastisk på den måde, at alle behov kan til- gode ses. Træning kan differentieres og distancer og hastighed tilpasses individuelt. Dette ved, at vores træning og rulleture, ligger på baner hvor dette er muligt, uden, at miste det sociale aspekt.

Skulle der være nogen som synes det kunne være spændende, at prøve rulleski, så skriv eller ring til undertegnede og kom evt. på mail listen, så man altid er opdateret med hvad der sker.

                      ******

Rulleski starter 6.april, onsdage kl. 18-19, foran Foreningshuset på Ny Kærvej.

Både for begyndere og øvede.

Vi har rulleski og støvler, og der er instruktion og vejledning. Medbring evt. gerne langrend støvler.

Rul i week-end planlægges via e-mail liste af Jens Johansen.

Kontaktperson Jens Johansen. E-mail jbjo@sporty.dk

Mødested: Foreningshuset - find adressen her....


Sikkerhedsudstyr er en rigtig god ide og hjelm er påkrævet.

Medbring meget gerne egne støvler og stave, da klubben kun har et sæt af hver størrelse. Bindingerne er rottefella.

Skiklubben er gået ind i et projekt sammen med dansk skiforbund, omkring udbredelse af kendskabet til rulleski.

Rulleski er en aktivitet i rivende udvikling i Danmark og flere idrætsgrene bruger rulleski til genoptræning, efter skader, da det er en hensynsfuld, men samtid meget effektiv træning.

Klubben har  3 rulleski instruktører og klubben har købt  flere sæt rulleski, så klubbens medlemmer, kan få mulighed for, at prøve dette nye tiltag.

Klubben investerer væsentlige ressourcer, både økonomisk og arbejdsmæssigt i dette projekt, samt der er stor opbakning fra forbundet.

En af grundene for klubbens involvering er muligheden for, at kunne tilbyde klubbens medlemmer aktiviteter i den periode hvor klubben ellers er inaktiv.

09.09.2011