JART i Gautefall i uge 2-2009

Af: Lizzi Levin

Se planen for turen her...

Senior på tur med JART i uge 2 til Gautefall
Lige hjemkommet fra Gautefall og endnu med ømheden i kroppen efter to dages intens skiløb, vil jeg fortælle lidt om, hvordan det er som senior at være på skitur med de unge.
Egentlig havde jeg længe haft lyst til at deltage på en JART-tur; men jeg synes ikke rigtigt, at jeg havde haft et alibi til at deltage, da jeg jo ikke just er nogen junior. Nu havde jeg imidlertid fået en særdeles god grund, da mit ældste barnebarn Cecilie, efter at have deltaget i orienteringsaftenen om JART og været med på to ture til Århus Skiarena, også havde fået lyst til at deltage i en træningstur, og så var den sag afgjort.

Inden vi tog af sted, var mine forventninger ikke ret store. Jeg har én gang før været på skiferie i Gautefall, der var bare ingen sne, så jeg svor den gang - aldrig mere Gautefall. Nå, man har et standpunkt til man tar et andet, og det gjorde jeg så.

Da vi ud på natten nåede Gautefall, var det heldigvis til et snedækket landskab, så mit humør steg et par grader inden vi skyndte os i seng, for at få lidt søvn inden vi skulle ud på ski.
Lørdag viste Gautefall sig fra sin bedste side, med sol, -3 grader og ikke ret meget vind, så det var helt ideelt. Træningen som Martin stod for var også helt i top, selvom det var åbenlyst for alle, at der var et svælg i færdighederne på ski mellem de unge konkurrenceløbere og os to forholdsvis uøvede. Det blev alligevel en lærerig dag, hvor jeg så godt som muligt forsøgte at komme gennem portene. Vi blev alle optaget på video, og efter middagsmaden var der så analyse af de enkelte løbere. Inde i mit hoved havde jeg en forestilling om, hvordan det så ud, når
jeg kom susende ned ad pisten; men jeg måtte erfare, at den forestilling ligger ret langt væk fra den barske virkelighed. Ligeledes måtte jeg sande, at min viden om alpint skiløb kan ligge på et lille sted. Ved sengetid var jeg dog ret optimistisk, der var endnu meget at lære.

Søndag var vejret gået over i tø, og det var gråt og fugtigt. Det var dog ikke nok til at spolere dagen, for Carsten var denne dag instruktør for Cecilie og mig. Selvfølgelig primært Cecilie; men jeg holdt mig hele tiden i nærheden, holdt min mund, slog ørerne ud og lyttede. Og minsandten, det var rigtigt hvad han sagde og viste os, så vi fik begge lært en masse. Det var næsten ærgerligt, at skulle rejse hjem igen, nå vi lige havde fået fat i noget vigtigt; men der var virkelig noget at bygge videre på.

Jeg var helt stolt når jeg stod i kø ved liften og kunne se så mange rygge med JART jakker foran, og bestemt ikke mindre stolt, når de kort tid efter kom susende ned på bare én ski. Jo - vi har skam nogle dygtige unge skiløbere i Aalborg. Jeg var dog glad fo det ikke stod JART på min ryg, da flere i så fald uden tvivl ville have fundet mig egnet til indlæggelse på en lukket afdeling.

Det blev en vellykket weekend i selskab med de unge. Det var lutter rare unge mennesker, så man føler sig hurtigt hjemme i gruppen - alderen til trods. Hvis du i din familie har en første- eller andengenerations skiløber, så gør dig selv om dem en tjeneste, tag med på en JART-tur. Jeg er sikker på I begge få noget ud af det. Har du ikke kommende skiløbere i din nærhed, så tag med alligevel. Det er absolut værd at bruge en weekend på.

Mormor/Lizzi Levin

16.03.2009