Udskriv siden

Langrend-Undervisning i Skørping

Af: Frank Skalborg

Skiinstruktion på Søndag d. 3/1 kl. 11.00 ved Skørping Hallens Parkeringsplads

viderebragt fra: Leif K. Lyngsø / Skovfoged

Mange hundrede har her omkring nytår benyttet sig af de perfekte forhold til skiløb på Skov og Naturstyrelsens arealer i Rold Skov og efter planen friskes ruten op i morgen lørdag fra morgenstunden til det forventelige store rykind i skoven her i weekenden, hvor der også bliver mulighed for at få en ekstra introduktion til langrendsløb ved skiinstruktør Kjeld Thomsen nu på søndag (se nedenstående).

Aftenløb. Prøv også en tur i skoven efter mørkets frembrud. Næsten fuldmåne kombineret evt. pandelampe giver en unik oplevelse i skoven.
 
Skiinstruktion på Søndag d. 3/1 kl. 11.00 ved Skørping Hallens Parkeringsplads.
Få en introduktion til langrendsløb ved skiinstruktør Kjeld Thomsen, der vil give fif til smøring af ski og langrendsløbeteknik i forskelligt terræn. Efter introduktion på boldbanerne ved Skørping Hallen prøves teknikken af på en mindre tur i  skoven. Turen henvender sig til både nybegynderne og øvede. Desuden er der mulighed for at på denne dag at leje ski ved Rold Skov Cykler fra ca kl. 10.00 (gå til bagdøren i gården, har p.t. ca 10 par voksenskisæt pris 150 kr/dag. Se www.roldskovcykler.dk

Aktuelt nyt om Rold Skov Skilaug, skiruten, rutekort m.m. bliver løbende opdateret på: 
http://www.skovognatur.dk/Nyheder/December2009/RoldSkovSkiloejpeAabnet2009.htm


Med venlig hilsen
Leif K. Lyngsø
Skovfoged

01.01.2010