Udskriv siden

Langrend i Rold Skov

Af: Frank Skalborg

23.dec.: Der er trukket spor på hele langrendsruten i Rold Skov

Aktuelt nyt om skiruten i Rold Skov

Der er idag d.23.december 2009  trukket spor op på både boldbanerne ved Skørping Hallen og hele den 13 km lange rute i Rold Skov. Der er kun nogle ganske få steder hvor det kniber med sne nok. Så nu er det med at finde skiene frem.

Der er allerede mange der har benyttet sig af det gode vejr i dag.

Aktuelt nyt om skiruten, rutekort m.m. bliver løbende opdateret på:

http://www.skovognatur.dk/Nyheder/December2009/RoldSkovSkiloejpeAabnet2009.htm

Herunder nogle få billeder fra ruten.

Langrend i Rold 2009

I dag d. 23.december 2009 er der efter et godt snefald trukket langrendsspor på hele ruten i Rold Skov.

Vis album

... samt et billede af 'Nisseskæg' taget i midten af december.

Fra http://www.skovognatur.dk/Kontakt/Brevkassen/VisSpm.htm?ItemId=d9956d09-5a10-4823-ac7e-52e22dcb8aa4 :

Jeg har set en gren med "nisseskæg" på. Hvad er det for et fænomen?

Isvat, nisseskæg fehår, kært barn har mange navne. Den absolutte og endelig forklaring på fænomenet er endnu ikke fundet, så den følgende er nok bare den i øjeblikket bedste forklaring.

Isvat findes mest på halvrådne bøgegrene, men kan også optræde på andre løvtræers grene. Det skal have været mildt og fugtigt så grenen er fuld af vand. Når det så fryser, dannes der er lag is rundt i overfladen af pinden. Vandet fryser indad, og når det bliver til is udvide det sig og det resterende vand i midten sættes så under meget højt tryk. Herved kan vandet køles af til under 0 grader uden at fryse. På et tidspunkt bliver trykket så stort at iskappen brister hvor den er tyndest, og under højtryk sprøjtes vandet ud af alle porer i pinden. Ude i luften falder trykket momentant til 1 atmosfære og vandet bliver til is. I det øjeblik vandet sprøjter ud falder trykket lidt inde i pinden og vandet fryser med indad, og kan derved opretholde et højtryk inde i pinden ret længe så ishårene kan blive ret lange.

23.12.2009