Udskriv siden

Trysil/Norge Uge6, 2010

Af: Lizzi Levin

Traditionen tro rejser vi også til Trysil i uge 6 i denne sæson. Ligesom tidligere arrangeres turen i samarbejde med SeniorSport.

Skiområdet:

Trysil er når det gælder alpin skiløb Norges største med 31 lifter og 65 pister. Herudover findes der 100 km langrendsløjper. Se mere på www.trysil.com.

Indkvartering:

Som tidligere år, foregår indkvarteringen også i ar i Gamleskogen der ligger kun 100 m fra lift og ca. 200 m fra langrendsløjper. Indkvartering foregår i 4-sengsrum med eget bad og toilet. Mod ekstrabetaling på kr. 350,00 pr. person kan to personer disponere over et rum.

Afrejse:

Afrejse søndag den 7. februar 2010 kl. 06:00 fra Foreningshuset, Ny Kærvej 2A med Tylstrup Busser. Der sejles fra Hirtshals til Larvik og vi forventer at være fremme i Trysil ca. kl. 18:00. Hjemkomst til Aalborg lørdag den 13. februar kl. 01:00.

Undervisning:

Der bliver undervist i såvel alpin som langrend for begyndere og let øvede.

Tilmelding, pris m.m.

Prisen bliver højst kr. 3500,00 og oplysninger vedrørende tilmelding, forsikring m.m. kan ses på www.seniorsport.dk, eller ved henvendelse til

Lizzi Levin

Tlf. 98127214 efter kl. 16:00

Eller e-mail til ll@bio.aau.dk.

20.11.2009